Balle Husevej 56, 8600 Silkeborg

På en lukket vej i det eftertragtede, nordlige Balle venter denne villa på sin nye familie, og skulle du og dine blive de heldige, kan I glæde jer til at indtage en velholdt og velindrettet bolig med masser af lys, luft og albuerum. Huset byder på fire værelser, to badeværelser og store opholdsrum, og udelivet får også en optimal ramme i haven og på den store, sydvestvendte terrasse. Huset ligger på en af de bedste udstykninger i det nordlige Balle, og her er nem adgang til alle hverdagens nødvendigheder og grønne arealer. Med sit klassiske snit står villaen fra 2008 flot frem som noget ganske unikt blandt de andre i området, og inden døre byder de 168 m2 i ét plan på moderne komfort og en familievenlig planløsning. Forældrene har deres egen, separate afdeling med et master bedroom, der har privat badeværelse, skabsvæg og direkte udgang til terrassegangen omkring huset. Ingen af de tre resterende værelser deler vægge, og børnene har tilmed deres eget badeværelse. Bryggerset har god plads til vaskefaciliteter samt direkte indgang fra den integrerede garage, og foruden entréen består resten af boligen af opholdsafdelingen, hvor køkken-alrummet og stuen er adskilt af franske døre. Køkkenet er indrettet med lyse, grebsfri elementer og kogeø, og retterne langes let hen over til spisebordet i alrummet. I stuen er der mange muligheder for at lege med indretningen, og i de lune måneder er det oplagt at åbne op til den sydvestvendte terrasse og lade inde og ude glide sammen. Terrassen har sol det meste af dagen, og her har du det perfekte sted at forkæle familien med lækkerier fra grillen. Kvarteret er bundet godt sammen af stisystemer, så familiens yngste kan trygt komme rundt til legekammeraterne. Cykelturen til Buskelundskolen og de gode idrætsfaciliteter ved Buskelundhallen tager kun fem minutter på et helt lukket stisystem, og med gåafstand til flere velassorterede dagligvarebutikker klares hverdagens indkøb nemt. Der er gode busforbindelser og cykelafstand til Silkeborgs centrum, og med nem adgang til motorvejen kan du være i Herning på 20 minutter og Aarhus på en god halv time. Kontakt os for en fremvisning.

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale