Borresøvej 31E, Sejs-Svejbæk, 8600 Silkeborg
MULIGHEDSRIG VILLA MED EN FANTASTISK UDSIGT TIL BORRESØ
Drømmer I om den gode og mulighedsrige tilværelse, hvor hverdagens gang dikteres af både skøn natur og en god placering i Sejs, hvor alle hverdagens praktikaliteter nemt går op i en højere enhed? Så er I kommet til det helt rette sted! Adressen hedder Borresøvej 31E, og her får I en solid villa, hvor I har fuld mulighed for at sætte jeres helt eget præg.
Indendørs venter jer to klassiske plan: Stueplan består af en stor vinkelstue, et køkken-alrum, et bryggers og et gæstetoilet. Fra entréen er der adgang til en rummelig repos, tre regulære værelser og et badeværelse. Rummene er gennemgående lyse og velholdte, men villaen lægger samtidig op til, at I sætter jeres præg på de forskellige afdelinger. Det kan være alt fra en klat maling på væggene og udskiftning af inventaret i køkkenet, på bryggerset, badeværelset og gæstetoilettet til den helt store tur, hvor I ændrer i planløsningen. Her er det altid oplagt at åbne op mellem køkken og stue, således at I får et skønt leverum, hvor samværet er i fokus, så ude og inde nemt kan smelte sammen.
Grundarealet er på 1.087 kvadratmeter med garage samt en have med to terrasser, hvoraf den ene er overdækket. Haven er her holdt nem og overskuelig med vedligeholdelsesvenligt, grønt græs, således at fokus kan holdes på den helt igennem fantastiske udsigt over Borresø. Det rolige og naturskønne miljø giver en helt særlig stemning til bydelen, som sjældent ses andre steder; og takket være det kuperede terræn er I sikret et uobstrueret vue.
Den gode beliggenhed kan ikke understreges nok gange; for ikke nok med, at villaen placerer sig ned til et af de flotteste områder, Danmark byder på, så har I ligeledes nem adgang til Sejs’ spændende og imødekommende byliv. Her er der gåafstand til både skole, institution og indkøb, alt imens den pendlende hurtig adgang til de omkringliggende byer både med bus og bil.
Favoritbolig byder hjertelig velkommen til Borresøvej 31E.