Østre Allé 10, 8600 Silkeborg
Charmerende og veludnyttet villa med skøn have og flere solrige terrasser
Velkommen til denne dejlige og velindrettede villa, hvor funktionalitet og hygge går hånd i hånd. Med tre gode værelser og en stor, ugeneret grund får du her en bolig, der både er overskuelig og rummelig på samme tid.
Beliggenheden er i top! Villaen ligger i et fredeligt villakvarter med nem adgang til dagligdagens fornødenheder. Skole og indkøbsmuligheder er lige i nærheden, og du har hurtig adgang til motorvejen. For naturelskere er Silkeborg Langsø kun 200 meter væk, og du kan cykle til centrum eller gå. Afstanden er på bare 2 km.
Ved ankomst mødes du af en praktisk overdækket indgangsparti, hvor både du og cyklerne kan stå i tørvejr. I haven er der ligeledes en stor overdækning, perfekt til alt fra tørrestativer til hyggelige kaffepauser.
Udelivet er i højsædet med en have og flere skønne terrasser, der sikrer sol et eller andet sted på ejendommen hele dagen. Start eventuelt morgenen med en kop kaffe på den østvendte morgenterrasse, og afslut resten af dagen med hyggelige middage på den sydvendte, delvist overdækkede aftenterrasse. Haven er en sand perle – grøn, ugeneret og fuld af hyggelige kroge, hvor du kan finde ro og nyde udelivet.
Huset er stort set moderniseret overalt og fremtræder i flot stand. Garagen byder på mere end bare parkering – her er også en smart hems til opbevaring af kufferter, julepynt og andre sæsonbetonede ting.
Kort sagt: En charmerende og veludnyttet villa med en fantastisk beliggenhed, hvor både hus og have er gennemtænkt til den optimale boligoplevelse.
Ring allerede nu og bestil tid til en fremvisning