Silkeborgvej 18, 8653 Them

Udsigt, plads og god beliggenhed – velkommen til Silkeborgvej 18 i Them

Favoritbolig byder hjerteligt velkommen til denne skønne villa i hjertet af Them – et hjem, hvor du får både plads, lys og en helt fantastisk udsigt til skov og horisont.

Beliggenheden er central og bekvem – her bor du tæt på alt, hvad hverdagen kræver: skole, daginstitution, indkøb og dejlig natur. Samtidig er der nem adgang til Silkeborg og resten af oplandet.

Villaen er indflytningsklar og har plads til hele familien.

I stueetagen møder du en pæn entré, badeværelse, et stort opholdsrum i åben forbindelse med køkkenet, samt et værelse. Fra gangen er der direkte udgang til den mest fantastiske terrasse med panoramaudsigt.

På 1. sal finder du tre gode værelser og et repos, mens kælderen overrasker med gode disponible rum, endnu et badeværelse, masser af plads til kreativ udfoldelse og god loftshøjde. Herfra er der også direkte
udgang til haven.

Over alt i hjemmet møder du lyse rum og en fornemmelse af luft og plads. Boligen er pænt vedligeholdt, og du får virkelig meget hus for pengene.

Haven er et kapitel for sig. Smukke udenomsarealer, et velplejet grønt miljø og en skøn terrasse, hvor du kan nyde solen og udsigten – lige fra morgenkaffen til de sene sommeraftener. Udenfor finder du også en rummelig garage med plads til det hele samt et fint udhus til opbevaring.

Vi glæder os til at byde dig velkommen på Silkeborgvej 18 – måske er dette dit næste hjem.