Valhallavej 29, 8600 Silkeborg

Fantastisk villa i særklasse - Hvinningdal – Valhallavej 29

På den populære og hyggelige Valhallavej i Hvinningdal udbydes nu en helt særlig villa, der skiller sig markant ud fra mængden. Beliggenheden på en lukket vej med kort afstand til både skov, grønne områder og gode fællesfaciliteter giver de ideelle rammer for familielivet. Her forenes arkitektonisk særpræg, fantastiske udearealer og en helt særlig atmosfære – kort sagt en ejendom udover det sædvanlige.

Allerede ved ankomsten fornemmer man villaens kvaliteter. En flot og rummelig hall byder velkommen og danner et smukt førstehåndsindtryk. Stueetagen rummer desuden et stort bryggers med masser af plads til familiens hverdag, tre store værelser, et soveværelse med tilhørende walk-in-closet samt et stort og stilfuldt badeværelse. Hertil kommer endnu et badeværelse, som er oplagt til børn eller gæster.

Fra hall’en fører trappen op til husets hjerte – det store, lyse køkken-alrum i åben forbindelse med opholdsstuen. Her strømmer lyset ind, og de gennemtænkte detaljer skaber en atmosfære, der indbyder til samvær og nydelse. Køkkenet er både funktionelt og æstetisk, og fra alrummet er der direkte udgang til en stor sydvestvendt terrasse med udsigt til de grønne omgivelser. På første sal finder man desuden et gæstetoilet samt et lyst kontor, der giver mulighed for hjemmearbejde i inspirerende rammer.

Boligen er kendetegnet ved store rum, smukke detaljer og en indretning, der gør det nemt at samle familie og venner. Haven er nem og overkommelig at passe, og de gode terrasser inviterer til både afslapning og hyggelige stunder.

Området byder på meget mere end blot grønne omgivelser – her er et stærkt naboskab samt adgang til grundejerforeningens fællesfaciliteter med legeplads, boldbane og rekreative arealer.

Kort sagt: Valhallavej 29 er en eminent ejendom, der er lige til at flytte ind i. En villa, hvor superlativerne står i kø, og som skal opleves, før man for alvor forstår dens kvaliteter.

Favoritbolig byder hjerteligt velkommen til Valhallavej 29 i Hvinningdal – en boligoplevelse udover det sædvanlige.