Aabenraavej 52, 8600 Silkeborg
Børnevenlig villa i naturskønne Hvinningdal
I det attraktive og familievenlige område Hvinningdal i Silkeborg finder I denne velholdte og klassiske villa, som ligger trygt placeret på en lukket vej i rolige omgivelser. Her bliver I en del af et hyggeligt kvarter med et godt naboskab, hvor fællesskabet trives.
Ejendommen ligger iå skridt fra grønne områder og natur, hvilket giver fantastiske rammer om hverdagen for både børn og voksne. Samtidig er beliggenheden særdeles praktisk – via et trygt stisystem er der kort afstand til både skole, daginstitutioner, fritidsaktiviteter og indkøb. På blot få minutters gang når I Hvinningdalskolen, og hele området er kendt for sine sikre stiforbindelser.
Villaen er opført i 1997 i klassiske materialer med røde mursten, hvide vinduer og rødt betontegl – et tidløst udtryk, der passer perfekt ind i kvarteret. Boligen rummer 136 velindrettede boligkvadratmeter samt 34 m² carport og skur, hvilket giver i alt 170 m² bebygget areal.
Indvendigt fremstår huset i original stil, men i rigtig flot og velholdt stand, hvor der tydeligt er passet godt på boligen gennem årene. Planløsningen er både funktionel og familievenlig med en oplagt opdeling mellem børne- og voksenafdeling. I den ene ende af huset finder I en børneafdeling med to gode værelser og eget badeværelse, mens forældreafdelingen ligger i den modsatte ende – ligeledes med eget bad.
Husets naturlige samlingspunkt er det åbne køkken-alrum, der ligger centralt i boligen. Herfra er der via få trin adgang til en hyggelig, nedsænket stue, som giver rummet karakter og en dejlig atmosfære. Bryggers og baggang hænger praktisk sammen og sikrer en funktionel og pæn hverdagsindgang til huset.
Udendørs venter en overskuelig og velanlagt have samt en hyggelig terrasse, hvor sommeren kan nydes i rolige omgivelser.
Her er kort sagt tale om en lille perle af en ejendom med en særdeles velfungerende planløsning og en attraktiv beliggenhed i et af Silkeborgs populære familieområder.
Der er netop udarbejdet tilstandsrapport og el-rapport.
Der er meget mere at fortælle om denne spændende bolig – resten må dog opleves ved selvsyn, når I lægger vejen forbi.