Romervej 13, Grauballe, 8600 Silkeborg
Favoritbolig byder hjerteligt velkommen til denne fantastiske, nyere villa på Romervej i Grauballe.
Her venter en bolig, der på alle måder imponerer – både med sin flotte arkitektur, de gennemtænkte rammer, den super gode planløsning og de skønne udearealer. En ejendom, der ganske enkelt skal opleves.
Beliggenheden er dejlig og fredelig på en lukket vej, hvor gode stisystemer samtidig gør det nemt at komme rundt i området. Her er kort afstand til både indkøb, daginstitution, skole og hverdagens øvrige fornødenheder. Dertil kommer en stor grund, som giver masser af luft omkring huset og skaber nogle helt fantastiske rammer for udelivet. Den store indkørsel og de velanlagte udenomsarealer giver allerede ved ankomsten et rigtig godt førstehåndsindtryk.
Udelivet bliver i det hele taget en fornøjelse. Her er flere skønne terrasser og ikke mindst et dejligt overdækket miljø, hvor der er lagt op til lange sommeraftener, hyggelige stunder og masser af samvær med familie og venner.
Indenfor fortsætter den gode oplevelse. Huset byder på en særdeles velindrettet planløsning med en god entré og et praktisk bryggers med masser af skabsplads og fryser. Husets naturlige samlingspunkt er det store og imponerende køkken-alrum, som ligger i åben forbindelse med spise- og opholdsstuen. Her får man et fantastisk stort opholdsrum med et skønt lysindfald, god plads til både hverdagsliv og gæster samt direkte udgang til terrassen.
Boligens værelsesafdeling rummer tre gode børneværelser samt et stort og dejligt soveværelse med skabsplads. Hertil kommer hele to pæne badeværelser, hvilket giver en både praktisk og komfortabel hverdag for familien.
Overalt mærker man, at kvaliteten er i top, og huset fremstår særdeles flot og indflytningsklart. Her er plads, lys, kvalitet og ikke mindst en beliggenhed, der gør det nemt at få hverdagen til at fungere.
Kort sagt får I her en yderst imponerende villa, hvor både boligen og omgivelserne går op i en højere enhed. Et hus, der virkelig skal opleves!
Hvornår kan en fremvisning passe?
Kontakt os
-
Emil Bjørn Møller
- Indehaver, Ejendomsmægler MDE
- E: emil@favoritbolig.dk
- T: 88444407
- M: 42438030